Møderne afholdes online d. 1. og d. 21. september kl. 19.30-21.00.

Man kan deltage på ét af møderne eller på begge. 

Første møde: Der vil være en kort gennemgang af og motivation for Hovedbestyrelsens arbejde med at stille forslag til nye vedtægter. Derefter vil der være mulighed for at stille opklarende spørgsmål. Der lægges ikke op til diskussion om forslagene, da denne bør ske på Landsmødet.

Andet møde: Du kan med fordel have set video af det første møde. Der kan stilles spørgsmål til Hovedbestyrelsens forslag til nye vedtægter. Arbejder du selv på et ændringsforslag, kan du også stille spørgsmål i relation til det.

Det er muligt at indsende sine spørgsmål på forhånd til nd@kfum-kfuk.dk.

Mødelinks

Sådan gør du

  • Klik på linket, som åbner Google Meet i din browser. Det er muligt at gøre både fra computer, tablet og mobiltelefon.
  • Husk at have mikrofonen og højtalerne tændt på computeren. (Måske dukker der en boks op, der spørger dig, om du vil give meet.google.com tilladelse til at bruge din mikrofon og dit kamera. Vælg da "Tillad").
  • Under mødet kan du enten stille spørgsmål mundtligt eller ved at benytte chat-funktionen, som kan foldes ud ved at klikke på et ikon øverst til højre.